Mange tak! Jeg fik sådan set bare Victor til at gå ud på vejen om aftenen, så tog jeg et par billeder, og så har jeg redigeret et af dem på en hjemmeside der hedder picmonkey.com :)
Hver tirsdag går jeg til kinesisk i Esbjergs centrum - timen foregår fra klokken 18:30 til klokken 20:30, så her om vinteren ville det selvfølgelig være piv mørkt, hvis ikke det var for alle butikkerne og boligblokkene, som lyser byen op hver nat. Jeg mødte så op tirsdag i sidste uge og satte mig på min plads, mens jeg ventede på min lærer og resten af klassen. Jeg ventede. Og ventede. Og ventede... Til sidst indså jeg, at ingen ville komme, og at timen var aflyst (og ja, vi får en SMS, hvis det er aflyst - jeg bruger bare aldrig min mobil.) Jeg var så nød til at vandre hjem til mine bedsteforældre. På vejen hjem følte jeg mig så... fri. Jeg havde hele byen for mine fødder og kunne gøre alt. Jeg var dog alene. Jeg ville gerne græde af frustration, men tårerne kom bare ikke ud. De kunne bare ikke. Jeg følte mig så forfærdelig tom. Følelsen var melankolsk - både den gode og den dårlige, og du fanger den følelse perfekt i dette billede.
Hold da op! Jeg er glad for at du tog dig tid til at skrive den lange kommentar! Og virkelig fedt at du kunne genkende din egen følelse i mit billede. Jeg håber at du husker din telefon næste gang det bliver aflyst, så du ikke skal gå rundt og føle dig så alene :)
Wow, godt fortolket!!
SvarSletHvordan har du lavet det?
Mange tak! Jeg fik sådan set bare Victor til at gå ud på vejen om aftenen, så tog jeg et par billeder, og så har jeg redigeret et af dem på en hjemmeside der hedder picmonkey.com :)
SletDet går først op for mig, at det er mandag, når jeg ser, at kalejdoskopiske har taget et nyt emne op!
SvarSletHvor er du sød :)
SletÅrh hvor er det fint, farverne og lyset er dejligt. Det er lidt fint med den lille kontrast mellem de bløde orange og de lilla/blå farver.
SvarSletTusinde tak!
SletFedt!
SvarSletTak!
SletHver tirsdag går jeg til kinesisk i Esbjergs centrum - timen foregår fra klokken 18:30 til klokken 20:30, så her om vinteren ville det selvfølgelig være piv mørkt, hvis ikke det var for alle butikkerne og boligblokkene, som lyser byen op hver nat. Jeg mødte så op tirsdag i sidste uge og satte mig på min plads, mens jeg ventede på min lærer og resten af klassen. Jeg ventede. Og ventede. Og ventede...
SvarSletTil sidst indså jeg, at ingen ville komme, og at timen var aflyst (og ja, vi får en SMS, hvis det er aflyst - jeg bruger bare aldrig min mobil.) Jeg var så nød til at vandre hjem til mine bedsteforældre.
På vejen hjem følte jeg mig så... fri. Jeg havde hele byen for mine fødder og kunne gøre alt. Jeg var dog alene. Jeg ville gerne græde af frustration, men tårerne kom bare ikke ud. De kunne bare ikke. Jeg følte mig så forfærdelig tom. Følelsen var melankolsk - både den gode og den dårlige, og du fanger den følelse perfekt i dette billede.
Hold da op!
SletJeg er glad for at du tog dig tid til at skrive den lange kommentar! Og virkelig fedt at du kunne genkende din egen følelse i mit billede. Jeg håber at du husker din telefon næste gang det bliver aflyst, så du ikke skal gå rundt og føle dig så alene :)
Haha, ja.
Slet